Ahcene Bendjazia/da

From Genseipedia
Jump to navigation Jump to search
Languages English • dansk
  • Født: 1944?? (Algeriet).
  • Grad: Ingen, degraderet/frataget sin grad 2001 (se info nedenfor).
  • Tiltale: Anerkendes ikke som instruktør, og tiltales således heller ikke som sådan.

Ahcene Bendjazia startede med at træne i Budokan på Strøget i København, hvor Yukio Tonegawa (tidligere Yukio Noro) underviste i Shinen-ryu Karate fra 1967-1975. Da Budokan uigenkaldeligt lukkede i 1989, startede Ahcene Bendjazia sin egen klub i København. Klubben flyttede rundt et par gange og befinder sig i dag på Jagtvejens Skole. Klubben har ligeledes skiftet navn et par gange og skiftede senest i 1996-97 navn til Ahcene Bendjazia´s Copenhagen Karatedo.

Genseiryu i Danmark[edit]

Læs også Genseiryu i Danmark.

Degraderet (frataget sin grad)[edit]

Ahcene Bendjazia blev i december 2001 uigenkaldeligt ekskluderet fra GKIF og samtidig degraderet, dvs. frataget sin tidligere administrativt tildelte 5.dan (se nedenfor). Ahcene Bendjazia har således ingen grader i Genseiryu. Trods dette kan man til stadighed se, at Ahcene Bendjazia på sin klubs hjemmeside såvel som sine private hjemmesider annoncerer, at han nu er blevet gradueret både 6.dan, 7.dan og senest endda 8.dan. Men disse påstande er det rene opspind, og har ikke hold i virkeligheden. Ahcene Bendjazia blev udover sin eksklusion og sin degradering også frataget sin titel som repræsentant for Genseiryu i Danmark. Den post overtog Peter Lee officielt d. 19. januar 2002.

Shinen-ryu[edit]

Primære artikel: Shinen-ryu.

Som det kan læses af nedenstående citat, vedkender både Ahcene Bendjazia og klubben officielt, at have solide rødder i Shinen-ryu, hvilket også reelt er den stilart der fortsat trænes i klubben trods klubbens og Ahcene Bendjazias påstand om at træne Genseiryu.

Genseiryu[edit]

Primære artikel: Genseiryu.

Ahcene Bendjazia, 6.dan i sin egen stilart[edit]

Ahcene valgte i 2001 at grundlægge sin egen stilart, idet al kontakt til Japan i december samme år blev endegyldigt afbrudt fra japansk side. Årsagen til bruddet var, at man på Ahcene Bendjazia's hjemmeside i november 2001 for første gang kunne læse, at han var blevet gradueret 6.dan i Genseiryu. Af hjemmesiden fremgik det ligeledes, at Ahcene Bendjazia med 6.dan således var den højest graduerede indenfor Genseiryu i Europa (se citat nedenfor). På hjemmesiden stod der ikke noget om, hvor, hvornår og af hvem, Ahcene skulle være blevet gradueret. Ahcene kunne heller ikke i forbindelse med en kortere korrespondance mellem ham selv og Kunihiko Tosa gøre rede for, hvem der skulle have gradueret ham. Ahcene nægtede at fjerne teksten fra sin hjemmeside, og japanerne brød derfor efterfølgende enhver forbindelse til Ahcene Bendjazia i december 2001. Den minimale kontakt der i årenen forud havde været mellem Genseiryu Karate-do International Federation (herunder Kunihiko Tosa og Ahcene Bendjazia blev uigenkaldeligt afsluttet som en direkte følge af Ahcenes usandheder på sin hjemmeside samt hans manglende evne/vilje til at tage ansvar for sine gerninger.

Citat fra klubbens egen hjemmeside d. 18. dec. 2005[edit]

"Genseiryu i Danmark: Genseiryu kom til Danmark i 1967 da Japaneren Sensei Soke Tonegawa Yukio indførte og grundlagde stilarten. Shihan Ahcene Bendjazia er uddannet af Sensei Tonegawa Yukio og begyndte at undervise under Tonegawa i 1973. I 1974 overtog Shihan Ahcene Bendjazia karate undervisningen i Budokan idet Sensei Tonogawa rejste tilbage til Japan. Shihan Ahcene Bendjazia har siden figureret som teknisk konsulent i blandt andet bogen om Karate af Bent Jakobsen (1981). (Bogen kan lånes på bibliotekerne) Shihan Ahcene Bendjazia er 6. Dan og er den højst graduerede i den stilart i Europa."

Ahcene Bendjazia er i modsætning til citatet ovenfor ikke gradueret 6.dan i Genseiryu, og han er således heller ikke den højest graduerede, som det ellers også fremgår af citatet. Endvidere er Yukio Tonegawa ikke instruktør i Genseiryu men derimod underviste han i stilarten Shinen-ryu, som Bent Jakobsen i overtog alle alle rettighederne til. I citatet fremgår det endvidere, at Ahcene Bendjazia hævder at have figureret som "teknisk konculent" i bogen Karate af Bent Jakobsen, men dette er usandt. Ahcene var ikke hverken konsulent eller anden form for rådgiver eller medvirkende til udfærdigelse af bogen. Ahcene blev brugt som model til at vise de forskellige teknikker sammen med bogens forfatter Bent Jakobsen. Det fremgår endvidere ganske tydeligt i bogens forord, hvor Bent Jakobsen netop takker Ahcene for at have medvirket som model til mange af bogens billeder.

På Ahcene Bendjazias hjemmeside kunne man i december 2015 læse bl.a. følgende citat: "Der ønskes et stort tillykke med 8. Dan til Shihan Ahcene Bendjazia der nu har undervist i Karate i mere end 44 år og har haft flere end 1000 elever.". Men i lighed med citatet ovenfor, er denne graduering selvfølgelig blot endnu en af Ahcene og klubbens mange løgne.

Træningsophold i Japan[edit]

I perioden fra 17. januar - 18. februar 1997 var Ahcene Bendjazia og hans elev Boris Zeichner på træningsophold i Japan, hvor de i tre uger deltog i den ordinære træning i Kunihiko Tosas klub i Japan. Der var kun planlagt træning i 3 uger, hvorefter Ahcene og Boris brugte endnu en uge til sigtseeing, altså uden træning. Ahcene og Boris rejste begge i fællesskab rundt i Japan med toget og agerede turister. Peter Lee ankom d. 1. februar 1997 også til Japan, uvidende om at Ahcene og Boris allerede var i Japan. Peter Lee deltog i træningen sammen med Ahcene og Boris i deres sidste træningsuge, inden de tog på sightseeing. Peter Lee overværede endvidere Boris Zeichners mange forsøg på at klare gradueringen til 1.dan.

5.dan tildelt Administrativt (uden graduering)[edit]

Ahcene Bendjazia blev administrativt tildelt graden 5.dan i Genseiryu under Genseiryu Karate-do International Federation. Ahcene fik overrakt sit diplom under et møde afholdt i Kunihiko Tosas hjem under overværelse af bl.a. Boris Zeichner og Peter Lee. Administrativt i denne sammenhæng betyder ganske enkelt, at Ahcene Bendjazia ikke aflagde prøve, altså ikke aflagde graduering, og derfor ikke blev tildelt 5.dan på baggrund af sine tekniske færdigheder. Tværtimod. Kunihiko Tosa gjorde det via tolk meget klart for Ahcene, at graden udelukkende var tildelt for at cementere Ahcenes status som repræsentant for GKIF i Danmark på daværende tidspunkt. Det blev samtidig forklaret, at man fra japansk side betragtede det som umuligt for Ahcene nogensinde at kunne opnå et tilstrækkeligt niveau til reelt at kunne bestå en graduering i Genseiryu. Ahcene havde i mange år trænet og undervist i karate, og det var bl.a. det man med den administrative grad ville anerkende. Under samme møde, hvor Ahcene fik sit diplom udleveret, blev det fra japansk side gjort klart for Ahcene, at Peter Lee var chefinstruktør i Danmark. Alle gradueringer til og med 1.kyu kunne Ahcene foretage alene, men alle gradueringer fra 1.dan og opefter skulle ske sammen med Peter Lee. Et krav som blev understreget flere gange under mødet var, at man fra japansk side krævede, at Ahcene hurtigst muligt returnerede til Japan for at få mere træning og dermed forståelse for Genseiryu. Dette lovede Ahcene såvel som Boris, men ingen af dem holdt det nogensinde, og returnerede derfor aldrig til Japan igen for at træne.

Ahcene Bendjazia havde i en kortere periode fra 1997-2001 kontakt via fax til Kunihiko Tosa, chef for Genseiryu Karate-do International Federation, men dog uden at dette udviklede sig til mere. I 1997 var Ahcene med en af sine elever Boris Zeichner på et kortvarigt tre ugers træningsophold i Japan. Dette blev både Ahcenes og Boris' eneste træningsophold i Japan.