Bronze Trods Skandaler ved World All Styles Martial Sports Cup/da

From Genseipedia
Jump to: navigation, search
Languages English • dansk

Dette er Peter Lees beretning om hændelserne før og under stævnet Open World All Styles Martial Sports Cup 2000, samt de omstændigheder der ligger til grund for, at Hanna Njálsdóttir med en dags forsinkelse til trods for protester, beskyldninger og forskellige slags trusler fra Klaus Bergstedt "Seiki Karate-do Kai" (Stenlille Karate Klub) og Fereidun Dariagard "International Budo Academy" (senere "Kokusai SougoBudo Renmai Danmark - KSBR Karate Klub") alligevel fik udleveret sin velfortjente bronzemedalje.

Stævnets titel "World All Styles Martial Sports Cup" er ifølge invitationen den korrekte, men på enkelte klubbers hjemmesider efter stævnet, kunne man i forbindelse med annoncering af resultaterne se flere forskellige navne. Særligt på både Klaus Bergstedts og Fereidun Dariagards respektive hjemmesider.

Ovenstående stævne er således også kendt under følgende navne:

  • Open World All Styles Martial Arts Cup 2000.
  • International Europen Martial Arts Championship 2000.

Høng Karate Klub deltog med i alt fire medlemmer. Hanna Njálsdóttir som dengang var gradueret 4.kyu var tilmeldt kvindernes senior Kata i kategorien for kyu-grader. Kategorierne for henholdsvis kyu-grader og dan-grader blev dog slået sammen, idet der tilsyneladende var for få deltagere i kategorien for kyu-grader.

Selvom Hanna Njálsdóttir med kun 4.kyu skulle konkurrere mod sort-bælter fra andre klubber, gik det dog godt. Hanna Njálsdóttir vandt således bronzemedaljen foran bl.a. sort-bælter fra Seiki Karate-do Kai (Stenlille Karate Klub) v/Klaus Bergstedt.

Resultaterne blev herefter korrekt annonceret i højttaleren med Hanna Njálsdóttir som bronzevinder. Dette meget flotte resultat viste sig dog hurtigt at være umuligt at acceptere for både Klaus Bergstedt og Fereidun Dariagard.

Tilmeldingen[edit]

Efter at Høng Karate Klub i en periode på ca. 2 år ikke havde deltaget i stævner, besluttede klubben sig i foråret 2000 for at undersøge mulighederne. I den forbindelse søgte jeg på Internettet og fandt en hjemmeside, hvor man indbød til Open World All Styles Martial Sports Cup 2000. Stævnet blev arrangeret af International Budo Academy v/Fereidun Dariagard og skulle afholdes d. 1., 2. og 3. september 2000. Jeg henvendte mig derfor telefonisk til Fereidun Dariagard som lovede at fremsende de nødvendige tilmeldingsblanketter. Men da jeg efter nogle uger ikke havde modtaget noget fra ham, besluttede jeg at kontakte Fereidun Dariagard pr. e-mail.

E-Mail[edit]

Nedenstående er en direkte afskrivning af de e-mails som Fereidun Dariagard og jeg skrev til og fra hinanden i perioden 26. maj - 17. juli 2000. Hvor det har været nødvendigt for forståelsen, har jeg indsat mine egne kommentarer i de firkantede [ ] parenteser.

Den 26. maj 2000

Peter Lee: "Jeg skriver fordi jeg gerne vil deltage i dit stævne, evt. med en eller flere af vores medlemmer. Jeg har ikke modtaget tilmeldingspapirerne som du har lovet at sende til mig".

Den 24. juni 2000

Fereidun Dariagard: "På grund af mange års dårlig erfaring med Genseiryu klubber i Danmark der har misbrugt min tillid og udnyttet mit Event til egen fordel, her tænker jeg bl.a. på kontakt til Japan m.m. Derfor har jeg set mig nødsaget til at udarbejde et regelsæt for Genseiryu klubber i Danmark. De der ikke kan acceptere dette regelsæt er ikke ønsket, og vil blive bortvist ved mindste optræk til ballade. Efter lange overvejelser har jeg besluttet mig for at du kan deltage i mit Event 2000, hvis du kan acceptere følgende:

  • At du deltager på lige fod med andre deltagere. Dvs. at du ikke er indblandende, men følger de regler der [er] ved stævner.
  • At du ikke blander dig imellem de dommere og højt graduerede sensei fra udlandet som jeg har inviteret hertil, med henblik på at søge oplysninger/kontakt med mere til egen fordel. Jeg har intet imod at du blander dig imellem inviterede klubber/publikum, men her går grænsen for kontakt.
  • Har du kritik af mit event, kan du henvende dig personligt til mig efter stævnet.

er du enig, send mig en bekræftelse. Håber at du kan forstå dette, i så fald er du meget velkommen".

Den 27. juni 2000

Peter Lee: "Jeg mener ikke, at jeg har misbrugt din tillid tidligere, og jeg vil da gerne fortælle lidt om mig selv, hvis det kan hjælpe til at få opklaret nogle ting imellem os. Jeg har trænet hos Tosa sensei siden 1996 og har i den forbindelse været i Japan to gange. 6 måneder i 1997 og 1½ måned sidste år [1999], hvor jeg bestod gradueringen til 4.dan. Jeg har ingen planer om at ændre mit forhold til Tosa sensei. Dermed mener jeg, at jeg ikke har til hensigt at deltage i dit stævne til september, med henblik på at skabe kontakt til andre sensei. Jeg ønsker udelukkende at deltage i stævnet på lige fod med alle andre deltagere, hverken mere eller mindre".

Den 6. juli 2000

Fereidun Dariagard: "Jeg kan se, der ikke er flere invitationer tilbage, så derfor [er du velkommen til] at gå til vores hjemmeside, hvor du kan downloade hele invitationen i zip word doc fil. Det er den samme invitation som vi har sendt ud".

Den 17. juli 2000

Peter Lee: "Da jeg har lagt mærke til, at WUKO/WKF delen [af stævnet] kun er for dan-bærere, tænkte jeg på om kata er for alle, eller om der også er restriktioner på det? Jeg mener, der er jo Koshiki eller Bogu delen, som også har kata, men [er] grad-grænsen også for kyu-grader her. Må kyu-grader så også deltage i kata, eller hvordan?".

Der blev herefter ikke udvekslet yderligere e-mail, og besvarelsen på det sidste spørgsmål udeblev derfor.

Deltagerne[edit]

Efter at have downloadet invitationen fra Fereidun Dariagard's hjemmeside fremsendte jeg d. 31. juli 2000 tilmeldingsblanketterne direkte pr. e-mail. Vi tilmeldte 5 medlemmer til stævnet, og betalte derfor i alt kr. 660,- ved at sætte dem ind på den af Fereidun Dariagard oplyste konto.

I kategorien Hold Kata for seniorer mænd oplyste vi på tilmeldingsblanketterne, at vi ville udføre kata'erne: Jion, Wankan og Sansai. Vort tilmeldte hold bestod af:

Følgende blev tilmeldt senior kata for kvinder i kategorien kyu-grader:

Følgende blev tilmeldt kategorien kumite +80 kg samt senior kata for mænd:

  • Allan Kristiansen, 1.dan.
  • Brian Larsen, 1.dan.
  • Peter Lee, 4.dan.

Følgende blev tilmeldt kategorien junior kata for mænd:

Endvidere havde vi tilmeldt følgende til en fest, der ifølge invitationen skulle afvikles om søndagen d. 3. september:

  • Hanna Njálsdóttir, 4.kyu.
  • Allan Kristiansen, 1.dan.
  • Peter Lee, 4.dan.

Registreringen foregik fredag morgen kl. 08.00 - 09.00, så da det var overstået brugte vi de efterfølgende ca. 6 timer inden stævnets start kl. 15.00 til at gå rundt i København samt få noget at spise. Brian Larsen havde pga. sygdom meldt afbud og vi trak ham derfor ud af stævnet allerede ved registreringen. Vi havde således 4 deltagere tilbage.

Opvarmningen[edit]

Da vi ca. kl. 14.00 vendte tilbage til stævnet som blev afholdt i DGI-byen, påbegyndte vi efter endt omklædning vores opvarmning på hallens gulv. Pludselig henvendte Fereidun Dariagard sig personligt, idet han på ca. 10 meters afstand diskret kaldte på mig.

Fereidun Dariagard forbød os at deltage i stævnet med den begrundelse, at de kata'er, som vi under opvarmningen stod og trænede, ikke var Genseiryu Karate-do. Dette på trods af, at vi på tilmeldingsblanketterne allerede en måned tidligere havde oplyst, hvilke kata'er vi ønskede at udføre. Fereidun Dariagard kendte udmærket min baggrund i Genseiryu Karate-do og vidste ligeledes, at jeg i 1999 blev gradueret til 4.dan, og derfor har et indgående kendskab til alle kata'erne. Stævnet var endvidere ikke stilartsbestemt, og det var derfor tilladt for enhver at lave nøjagtig de kata'er man ønskede, uanset om en kata tilhørte den ene eller den anden stilart. Alle kunne deltage, uanset hvilke kata'er man ønskede at udføre. Jeg fandt derfor Fereidun Dariagard's forbud mod vor deltagelse i stævnet selvmodsigende og særdeles urimelig i henhold til invitationen, hvorfra følgende citeres: "Regler: Alle slags Kata er tilladt.(åben kata)".

Fereidun Dariagard brød reglerne ved at stille os ovenstående krav, men han fastholdt alligevel sit forbud mod vor deltagelse i stævnet. Pga. Fereidun's fastholdelse af sit forbud, ønskede jeg naturligvis en refundering af deltagergebyret. Dette modsatte Fereidun Dariagard sig på alle måder, og vi ønskede derfor ikke at trække os frivilligt ud af stævnet, som Fereidun Dariagard ellers havde beordret. Tværtimod informerede jeg Fereidun Dariagard om, at vi agtede at deltage i stævnet, som vi havde betalt for.

Fereidun Dariagard gjorde det klart, at han personligt ville sørge for, at vi blev diskvalificeret, såfremt vi ikke straks trak os frivilligt ud af stævnet. Dertil svarede jeg, at såfremt dommerpanelet ville bakke en sådan usaglig og ubegrundet diskvalifikation op, så måtte det samtidig kunne antages, at medaljerne var givet på forhånd. Fereidun Dariagard gjorde det herefter endnu engang klart (ligesom han gjorde pr. mail), at jeg under alle omstændigheder skulle holde mig fra dommerne.

Tosa sensei brød alle forbindelser til Fereidun Dariagard i 1996, og jeg spurgte derfor Fereidun Dariagard om, hvorfor jeg tilsyneladende skulle have skylden herfor, idet jeg på ingen måde kunne se nogen anden begrundelse for fremsættelse af dette pludselige forbud mod vor deltagelse i stævnet. Fereidun Dariagard tøvede et øjeblik, hvorefter han forlod stedet uden at besvare spørgsmålet.

Kata for Mænd Seniorer[edit]

Stævnet startede lidt forsinket kort efter kl. 15.00 med afvikling af de forskellige kata kategorier og forløb tilsyneladende fair. Jeg havde levet mig ind i stævnet, og i lighed med klubbens andre deltagere fortrængt Fereidun Dariagard's trusler om, at han personligt nok skulle sørge for, at vi blev diskvalificeret, såfremt vi ikke frivilligt trak os ud af stævnet. Selvom der nok var en speciel stemning blandt de tilstedeværende pga. den utraditionelle deltagersammensætning bestående af udøvere fra bl.a. Kung Fu, Kyokushin, Karate, Taekwondo og Genkido så forløb stævnet tilsyneladende fair.

I kata for mænd seniorer hvor Allan Kristiansen og jeg selv deltog, så konkurrencen i starten ud til at forløbe i samme positive ånd som hidtil, og der var tilsyneladende ikke nogen bemærkelsesværdig utilfredshed blandt deltagerne. Under afviklingen af de indledende runder måtte en af vore medlemmer Allan Kristiansen og en sort-bælte instruktør fra Seiki Karate-do Kai (Stenlille Karate Klub) v/Klaus Bergstedt udgå af konkurrencen. De fire deltagere som gik videre til finalen bestod således af en person fra Kung Fu (Tyskland), to fra Kyokushin (Danmark) og mig selv.

Min udtagelse til finalen var tilsyneladende ikke acceptabel for Klaus Bergstedt og Fereidun Dariagard, idet de straks efter annonceringen af navnene på finaledeltagerne hurtigt snakkede sammen. Fereidun Dariagard henvendte sig herefter direkte til dommerne, og der blev derfor en kort pause inden finalerne endeligt blev afviklet.

Til stor skuffelse og forundring fik jeg under afvikling af finalerne en så lav karakter for min kata, at jeg sluttede på en 4.plads. Fereidun Dariagard havde tilsyneladende gjort alvor af sin trussel, og jeg følte mig naturligvis snydt og skuffet over behandlingen.

Da de endelige resultater var annonceret i højttaleren, henvendte guld og bronzevinderen i lighed med flere af de øvrige deltagere fra forskellige klubber sig til mig og udtrykte uforståenhed over min placering. Både vi og flere deltagere fra de øvrige klubber udtrykte mistillid til dommerne. Der blev ligeledes udtrykt klare holdninger om, at såfremt dette var standarden for afholdelsen af stævnet, så var det absolut sidste gang, at man deltog. Det skulle dog vise sig, at vore problemer langt fra var overstået.

Kata for Kvinder Seniorer[edit]

Da det blev tid til afvikling af kvindernes kata konkurrence, hvor man havde slået kategorien for kyu-grader sammen med kategorien for dan-grader havde vi én deltager med, nemlig Hanna Njálsdóttir som dengang var gradueret 4.kyu.

Hanna Njálsdóttir startede med en flot kata og fik gode point. Sammen med tre andre deltagere nåede hun til finalen, men heldigvis var Fereidun Dariagard ikke tilstede i hallen, da finalerne skulle afvikles. Det lykkedes derfor ikke Fereidun Dariagard at samtale med dommerne inden finalens afvikling. I finalen udførte Hanna Njálsdóttir endnu engang en flot kata og sluttede således på en meget flot 3.plads foran bl.a. sort-bælter fra Seiki Karate-do Kai (Stenlille Karate Klub) v/Klaus Bergstedt.

Med Fereidun Dariagards trusler i tankerne, var det særdeles glædeligt, at Hanna Njálsdóttir med kun 4.kyu foran bl.a. deltagere med sort bælte fra Seiki Karate-do Kai (Stenlille Karate Klub) v/Klaus Bergstedt og imod alle ods vandt bronze. Fereidun Dariagard havde tilsyneladende haft andet at se til og nåede derfor, i modsætning til min diskvalifikation i mændenes finale, ikke at diskvalificere Hanna. Men der skulle snart komme flere problemer.

Da den belgiske dommer kort efter annoncerede resultaterne fra konkurrencen via højttaleren, returnerede Fereidun Dariagard samtidig til halgulvet. Klaus Bergstedt som måske var bitter over, at en sort-bælte fra hans egen klub måtte se sig slået af Hanna Njálsdóttir med kun 4.kyu, henvendte sig straks til Fereidun Dariagard og indledte med det samme en diskussion. Fra tilskuerpladserne, hvor vi sad, var det ikke muligt at høre, hvad de diskuterede, men med truslerne og min diskvalifikation i tankerne var vi ikke i tvivl. Vi glædede os bare over, at konkurrencen var overstået, og at Hanna Njálsdóttir trods trusler og imod alle ods havde vundet bronze. Når konkurrencen nu var overstået, så kunne de ikke længere skade os. Men der tog vi fejl.

Efter Fereidun Dariagard og Klaus Bergstedt's indbyrdes diskussion henvendte Fereidun Dariagard sig direkte til den belgiske dommer og afbrød ham. Der foregik herefter en kort snak, og selvom jeg heller ikke kunne høre indholdet af denne samtale, så var jeg ikke i tvivl. Jeg forberedte mig derfor på det værste, og begyndte at gå hen mod dommeren for straks at indgive en officiel protest, hvis min formodning viste sig at være rigtig. Da Fereidun Dariagard havde snakket med dommeren, annoncerede dommeren i højttalerne, at der var sket en fejl i kvindernes kata konkurrence, og at man derfor havde diskvalificeret en af deltagerne. Inden der blev annonceret yderligere, henvendte jeg mig personligt til dommeren og fremførte min protest på engelsk.

Protesten[edit]

Jeg ønskede naturligvis en forklaring og henvendte mig i første omgang udelukkende til dommeren, som forklarede, at Hanna Njálsdóttir var blevet diskvalificeret, med den begrundelse, at hun havde udført en kata som ikke svarede til hendes grad. I henhold til de gældende regler, måtte deltagere i kategorien for kyu-grader kun udføre kata'er der svarede til den pågældende grad. Nedenstående boks er en afskrivning af reglerne:

Discipline I KATA: (eng.: form, kor.: pumse)
Regler: Alle slags Kata er tilladt.(åben kata)
Kyu grader går over 3 runder. I 1. og 2. Runde skal der udføres forskellige Kata. I 3. runde er det tilladt at gentage en Kata fra runde 1 eller 2.
Deltageren må kun vise Kata, der svarer til den pågældende Kyu grad.
Sort bælte Kata går over 3 runder. Der skal vises tre forskellige Kata.
Individuelle klasser: Kata senior:
Dan-grad mænd
Kyu-grad mænd
Dan-grad kvinder
Kyu-grad mænd
Bemærk: Klasser kan blive slået sammen ved for få tilmeldinger.

I reglerne står der, at "Deltageren må kun vise Kata, der svarer til den pågældende Kyu grad", og der står ligeledes, at disse regler gælder for kategorien Kyu-grader. Det fremgår ikke af reglerne, hvad der specifikt menes med "der svarer til den pågældende Kyu grad". Endvidere må det antages, at enhver deltager i en konkurrence deltager på samme vilkår, og hvis man som 4.kyu skal deltage i et stævne i konkurrence med sort-bælter, så er det jo indlysende, hvem der vinder, hvis reglerne skal forstås således, at deltagere med 4.kyu kun må vise basis kata. Disse argumenter fremførte jeg for dommeren, ligesom jeg gjorde opmærksom på, at der slet ikke eksisterede nogen klasse for kyu-grader, idet stævneledelsen pga. for få deltagere i denne klasse jo netop havde slået den sammen med sort-bælterne. Reglen om at deltagere kun måtte vise kata, der svarer til den pågældende kyu grad var derfor ikke gældende.

Uanset mine argumenter så bøjede Fereidun Dariagard sig ikke, diskvalifikationen stod ikke til at ændre. Men i retfærdighedens tjeneste nægtede jeg at finde mig i denne behandling, og forklarede således, at de kata'er som Hanna Njálsdóttir havde fremført, rent faktisk ER en del af pensum til kyu-grader. Dette afviste Fereidun Dariagard med den begrundelse, at jeg ikke kendte Genseiryu Karate-do's pensum.

Da jeg er gradueret 4.dan af den øverste leder og stor-mester for Genseiryu Karate-do i Japan, og samtidig er den i Danmark som har trænet længst og mest intenst i form af privatundervisning i 6 måneder i 1997 og 1½ måned i 1999, mente jeg nok at kende både Genseiryu Karate-do og vort pensum til fulde. Fereidun Dariagard gav sig dog ikke, og diskussionen kom derfor længere og længere ud på et sidespor.

Fereidun Dariagard beskyldte mig for ikke at have 4.dan, ikke at kende noget til Genseiryu Karate-do's kata'er og pensum m.m. Jeg blev endvidere beskyldt for ikke at være gradueringsberettiget, og derfor kunne Hanna Njálsdóttir således heller ikke være gradueret til 4.kyu. Jeg måtte derfor forklare dommeren, at præsident og stor-mester for Genseiryu Karate-do International Federation, Kunihiko Tosa, ca. 4 år tidligere helt tilbage i oktober 1996 brød alle forbindelser til Fereidun Dariagard, som derfor på ingen måde har nogen som helst autoritet til at udtale sig eller på anden vis gøre sig til dommer over mine eller andres kvalifikationer og autoritet i Genseiryu Karate-do. Dette skulle vise sig at være vendepunktet i hele diskussionen.

Fereidun Dariagard blev beordret til at lade dommeren selv håndtere sagen, hvorefter dommeren foreslog mig, at såfremt jeg kunne dokumentere kata'ernes retmæssige version som værende Genseiryu Karate-do, dokumentere at de fremførte kata'er udgjorde den del af pensum som omhandler kyu-gradueringer samt bevise min egen grad og autoritet indenfor Genseiryu Karate-do, så ville medaljen blive udleveret.

Jeg forklarede så, at jeg boede ca. 100 km fra DGI-byen, og at jeg derfor ikke kunne dokumentere det krævede indenfor 5 minutter. Dommeren tilbød derfor, at jeg kunne møde op næste morgen lørdag kl. 09.00 med de ønskede dokumenter. Jeg protesterede naturligvis på det kraftigste over, at dette i det hele taget skulle være nødvendigt, men efter opfordring fra Hanna Njálsdóttir indgik jeg modvilligt aftalen.

Bevisførelsen[edit]

Dagen efter mødtes jeg med Hanna Njálsdottir i DGI-byen lidt før kl. 09.00, hvor vi kort diskuterede fredagens begivenheder, som havde lært os, at Fereidun Dariagard og Klaus Bergstedt tilsyneladende ikke skyr nogen som helst midler.

På halgulvet henvendte jeg mig kl. 09.00 direkte til den samme dommer, som jeg om fredagen havde snakket med. Han bad mig vente, men efter ca. 1 time henvendte jeg mig igen. Han bad mig stadig om at vente, så ca. kl. 10.30 henvendte jeg mig for tredje gang til dommeren, men stadig blev jeg bedt om at vente. Kort før middag, efter at have ventet i ca. 3 timer, tog han endelig imod følgende dokumentation:

  • Mit diplom der dokumenterer min beståede graduering til 4.dan.
  • Bog om Genseiryu Karate-do's kata'er (Genseiryu Karate-do Kyohan 2).
  • Pensum med gradueringskravene på både japansk og engelsk.

Dommeren videregav med det samme dokumenterne til to japanere som sad ved et langstrakt bord centreret foran et kampareal, som lå ca. midt på gulvet. De to japanere kender jeg ikke fra nogen anden sammenhæng, men så vidt jeg kunne læse på deres elevers dragter (japanske skrifttegn) så tilhører japanerne organisationen Genkidokai.

Mens jeg stod og ventede, blev mit diplom, bogen og det japanske pensum gået efter i detaljer, diskuteret indbyrdes osv. Imens dette foregik, henvendte Fereidun Dariagard sig flere gange til japanerne, der efter kort tid tilsyneladende bad Fereidun Dariagard om at lade dem være i fred og holde sig væk. Efter ca. 40 minutter inklusiv afbrydelser osv. blev dommeren tilkaldt, og Fereidun Dariagard henvendte sig igen til japanerne. Der opstod en diskussion som afsluttede med, at Fereidun Dariagard tilsyneladende direkte blev bedt om at stoppe, idet den ene af japanerne tydeligt og bestemt løftede sin ene hånd og råbte "Yamete!", hvilket betyder stop. Fereidun Dariagard gik herefter tilsyneladende fornærmet væk fra bordet. Dommeren fik igen overrakt min dokumentation, hvorefter han henvendte sig til mig med oplysning om, at dokumenterne var i skønneste orden, og at man fra japanernes side dybt beklagede det skete.

Dommeren udtrykte ligeledes sin beklagelse og tilføjede, at Hanna Njálsdóttir kunne få sin medalje, så snart hun var klar. Hanna Njálsdóttir klædte hurtigt om til dragt, og gik ned på halgulvet til dommeren. Via højttaleren annoncerede dommeren, at man fra stævneledelsens side dagen før havde begået en beklagelig fejl, som man nu ønskede at rette op. Hanna fik herefter overrakt sin bronzemedalje af den belgiske dommer.

Kumite[edit]

Selvom både Allan Kristiansen og jeg selv var tilmeldt i kumite, som skulle afvikles i løbet af lørdagen, besluttede vi på baggrund af fredagens hændelser at trække os ud af stævnet i protest. Vi ønskede på ingen måde at støtte stævnet yderligere.

Resultater[edit]

Klubber og organisationer som har afholdt et stævne, annoncerer som regel resultaterne på sin hjemmeside, hvilket også var tilfældet med dette stævne. Der er dog en vigtig undtagelse. International Budo Academy v/Fereidun Dariagard har kun påført Guld- og Sølvvinderen og dermed altså udeladt Hanna Njálsdóttir. Resultatlisten på klubbens hjemmeside kan stadig ses, og Hanna's navn er stadig udeladt. Det skal tilføjes, at jeg et par gange i månederne efter stævnet, telefonisk kontaktede Fereidun Dariagard og gjorde ham opmærksom herpå, men da han endnu ikke (27. september 2002) har rettet fejlen, formoder jeg, at udeladelsen af Hanna's navn er bevidst.

Kommentar[edit]

Høng Karate Klub har efterhånden deltaget i mange stævner, hvor klubben med stor succes har vundet adskillige medaljer i årenes løb. Dette er dog første gang nogensinde, at klubbens deltagere har været udsat for sådan en behandling, og ovenstående beskrivelse af hændelsesforløbet taler ligesom for sig selv.

Dette årligt tilbagevendende stævne har hverken Høng Karate Klub eller andre klubber under Dansk Genseiryu Karate-do Forbund efterfølgende ønsket at støtte. Vore klubber har således naturligvis ikke deltaget siden d. 1. september 2000.

Noter[edit]

  • Beretning oprindeligt udgivet på www.genseiryu.dk 27. september 2002, og flyttet til Genseipedia 5. maj 2017.