Genbukai/da

From Genseipedia
Jump to navigation Jump to search

Klubben, Genbukai, blev grundlagt i juni 1992 af Jackie Moos. I det første halve år foregik undervisningen i det daværende medborgerhus i Sydhavnen, den nuværende Citroën bygning i Sydhavnsgade. I januar 1993 flyttede klubben til gymnastiksalen på Ellebjerg Skole, hvor der efter noget tid for første gang blev startet et voksenhold. Børneholdet forblev dog det største. Den 1. maj 1993 lejede klubben lokaler på Sjælør Boulevard, hvor klubben officielt åbnede d. 1. juli samme år. Klubbens medlemstal steg, og klubbens chefinstruktør Jackie Moos søgte derfor assistance til undervisningen hos sine gamle træningskammerater Jimmy Jørgensen og Jan Christoffersen.

Stilart[edit]

I klubben trænes der Shinen-ryu, idet det var Jackie Moos, en elev af Ahcene Bendjazia, der startede klubben. Jf. klubbens egen hjemmeside hævder klubben ligeledes at have stiftet bekendtskab med en "ny" stilart der blev navngivet (eller "opfundet") af den tidligere hjælpe-instruktør i Genbukai, Jan Christoffersen. Stilarten fik navnet Shinen Gensei-ryu og eksisterer kun i Danmark. Både Jackie Moos, Jan Christoffersen og Jimmy Jørgensen var alle elever hos Ahcene Bendjazia som lærte Shinen-ryu hos Bent Jakobsen i Budokan på Strøget.

Gradueringer & Diplomer[edit]

Diplom udstedt og underskrevet af Jackie Moos til et medlem af Genbukai d. 18. december 1999. Diplomet er produceret af Nobuaki Konno, evt. redigeret af Jackie.
Dette er det seneste diplom i "serien" udstedt af Jakcie Moos d. 15. december 2007 til medlemmer af Genbukai. På dette diplom fremstår Jackie Moos selv som teknisk rådgiver.
Et af de første diplomer der blev udstedt. Kunihiko Tosa's navn fremgår af dette diplom.

Klubben afholder i dag sine gradueringer under navnet Genseiryu, og udsteder diplomer under forbundet: "Foundation International Karate-do Center". Dette "center" er stiftet af Nobuaki Konno fra Ryounkai. Jackie Moos og dermed Genbukai samarbejder med Nobuaki Konno, der står bag de diplomer som klubben benytter i forbindelse med gradueringer. Diplomerne indeholder navne som Seiken Shukumine og Kunihiko Tosa m.fl. Disse mestre har dog aldrig givet sin tilladelse til, at der kan afholdes gradueringer og udstedes diplomer i deres navne, ligesom disse heller aldrig har udstedt tilladelse/licens til, at klubben kan afholde gradueringer i navnet Genseiryu. Til trods for en stor skandale omkring disse falske diplomer og misbrug af mestrenes navne i 1996 fortsætter Jackie Moos, Martin Kempf, Simon Kempf og dermed Genbukai at afholde gradueringer og udstede disse diplomer med Genseiryus navn. Af diplomerne fremgår det bl.a. at bortgåede personer - bl.a. Seiken Shukumine (død 26. november 2001) - skulle have været tekniske rådgivere ved gradueringerne. "Foundation International Karate-do Center" står trykt som titel på disse diplomer, hvilket således falder tilbage på Nobuaki Konno som øverste ansvarlige udsteder af diplomerne. Det fremgår ligeledes af diplomerne, at stilarten skulle være Genseiryu, hvilket ved skandalen i 1996 blev afsløret som falsk. Nobuaki Konno har aldrig nogensinde opnået hverken licens eller gradueringer i Genseiryu, hvilket Jackie Moos, Jimmy Jørgensen, Jan Christoffersen, Martin Kempf, Simon Kempf og Stephen Durhuus heller ikke har. På trods af disse omstændigheder, fortsætter Genbukai, klubbens instruktører samt Jackie Moos med at afholde disse uautoriserede gradueringer med efterfølgende udstedelse af værdiløse diplomer i Genseiryus navn fra "Foundation International Karate-do Center".

Jackie Moos forlod Genbukai[edit]

I begyndelsen af 1998, som følge af en længere stridighed om økonomi og egenrådig ledelse, forlod Jackie Moos Genbukai. Årsagen til denne strid var bl.a., at Jackie Moos på egen hånd og dermed uden bestyrelsens accept indkøbte dyre træningsmåtter, og på den måde påførte klubben en ekstra høj og unødig udgift. Jimmy Jørgensen overtog derfor posten som chefinstruktør, hvorefter medlemstallet faldt drastiskt. Trods brudet med Genbukai, varede det dog alligevel ikke længe før der var bud efter Jackie Moos til afholdelse af gradueringer, og brudet var således kortvarigt.

Brødrene Kempf Overtog Genbukai[edit]

I 2002 overtog brødrene Martin Lindberg Kempf og Simon Lindberg Kempf post(en/erne) som chefinstruktører med Jimmy Jørgensen og Jackie Moos som tekniske rådgivere. Jackie Moos er Genbukai Karate-do's ledende tekniske rådgiver. Brødrene Kempf startede i klubben ved dennes start i 1992.

Se også: