Genseipedia:Community portal

From Genseipedia
Jump to navigation Jump to search
Languages Dansk • English

Du kan hjælpe[edit]

Alle kan redigere og oprette nye sider på Genseipedia, og alle kan uploade billeder og andre filer. Alle sider på Genseipedia kan trænge til en opdatering eller rettelse, efterhånden som nye og flere oplysninger bliver kendt. Det kan være et årstal der mangler eller måske endda er forkert, det kan også bare være en taste-/stavefejl der skal rettes, eller måske har du opdaget en grammatisk fejl, hvor en formulering kan gøres bedre eller et komma skal flyttes osv. Alle bidrag der kan gøre Genseipedia bedre er altid velkommen.

Få hjælp fra andre[edit]

Er du i tvivl om, hvorvidt du bør rette et eller andet, kan du altid skrive på diskussionssiden. Her kan du gøre opmærksom på en fejl, hvad det bør rettes til osv. Du kan også gøre opmærksom på en problemstilling, eller fremføre argumenter for, at noget bør fjernes, tilføjes, rettes eller andet. Så kan andre udføre selve opgaven for dig. Har du dokumentation, bevis eller andet der kan gøre en side mere troværdig, er du også velkommen til at tilføje dette i afsnittet med referencer. Igen er du velkommen til at gøre opmærksom på sådanne ting på diskussionssiderne, så andre evt. kan tilføje disse til siderne, hvis du ikke selv ønsker at gøre det. Enhver hjælp, stor som lille er meget velkommen.

Tilmeld dig som bruger[edit]

Vi anbefaler, at du tilmelder dig som bruger, da du på den måde får din egen bruger-side, der fungerer som kontaktpunkt for netop dig på Genseipedia. På din side kan andre brugere skrive beskeder til dig, og du kan - hvis du ønsker det - skrive et par ord om dig selv, f.eks. hvilke sprog du har kendskab til, hvilken klub du evt. tilhører, eller om du blot hjælper engang imellem osv. osv. Eller du kan helt undlade at skrive noget om dig selv. Det er op til dig. Hvis du redigerer en side, men ikke har tilmeldt dig som bruger, vil din IP-adresse fremgå af sidens historik. Det undgår du ved at tilmelde dig.

Alle kan bruge Genseipedia, og man behøver ikke at oprette sig som bruger, men vi anbefaler det, da du på den måde opnår en række fordele og værktøjer der kan hjælpe dig med dine opgaver. Man kan sagtens redigere Genseipedia som anonym bruger uden først at have oprettet sig.

Gå skridtet videre og bliv Administrator[edit]

Læs om administratorer og hvordan du selv bliver det.

Information om Billeder og andre Filer[edit]

Upload kan ske ved at klikke på linket i menuen. Efter upload og en kort beskrivelse, kan man så indsætte et link på enhver side direkte til filen. Brug ikon-menuen øverst når du redigerer en side, koden til visning af billeder indsættes automatisk. Du skal blot huske at ændre filnavnet så det passer med den fil du vil have vist. Du kan frit bruge filerne fra Listen over Uploadede Filer, eller du kan vælge selv at Uploade Filer.

Giv din mening til kende[edit]

Genseipedia er ikke en losseplads, hvor man fylder en masse løgnehistorier og andet møg ind på siderne. Vandalisme og sabotage er selvfølgelig ikke velkommen. Hver gang man skriver en tilføjelse, eller direkte retter/sletter andres arbejde, er det vigtigt, at man tilføjer sin kilde, hvis man kender den. Har man selv været tilstede og oplevet det man skriver om, så skriv det. Navn, dato, sted osv. kan angives som kilde. Har du billeder, diplomer, links eller andet der kan understøtte dine bidrag, så skriv også dem ind så andre kan se, hvor du har din informaiton fra. Mener du at indhold i Genseipedia er usandt kan du starte en diskussion om emnet på den tilhørende diskussionsside (fanebladet øverst).

Sandheden er ofte ilde hørt, og der er mange der har en anden holdning end netop din. Det er derfor vi har diskussionssiderne, så alle kan blive hørt og på den måde fremføre sine synspunkter. Som i enhver anden diskussion er det altid vigtigt at underbygge sine påstande eller sit synspunkt med henvisninger og kildeangivelse, især hvis man vil overbevise andre.