Kunihiko Tosa (Interview med en Mester)

From Genseipedia
Jump to: navigation, search

Forord af forfatteren Kaoru Hyuga[edit]

Jeg har kendt Tosa Sensei i mere end 15 år, og jeg har altid været imponeret over hans personlighed, som er seriøs, ærlig og oprigtig. Han er nu 65 år, og til min overraskelse, har han bibeholdt sin fysik igennem de sidste 15 år. Også hans teknikker, som han viste i løbet af interviewet, er stadig skarpe uden tegn på forfald. Det skal selvfølgelig være sådan, idet han er en karate-mester, men jeg kunne alligevel ikke undgå at blive rørt over, at han i en alder af 65 år, fortsat er i stand til at opretholde sin fysik i en sådan grad, at han fremstår totalt upåvirket af tidens tand.

Streng og Venlig[edit]

Tosa sensei siger: "Der er flere forskellige kumite regler, såsom International Karate-do Federation, Japan Karate-do Federation og Studenter Forbundets regler". Studenter Forbundets regler er meget strenge når modstanderen skades af Jodan Mawashi-geri. På den anden side skal sparket være stærkt nok til at skade modstanderen under de internationale regler. Jeg mener, at reglerne bør integreres, da det efter min mening er uhensigtsmæssigt med flere standarder. Hvis politiet var bemyndiget til at gøre en masse ting, som ikke var tilladt generelt, ville det være ret så forvirrende (latter). Han pointerede ovenstående i begyndelsen af interviewet, og han glemmer aldrig at afslutte med en vittighed. Tosa sensei bliver ofte vred. Uanset hvilken situation eller hvor han befinder sig, bliver han vred og råber, når han finder noget urimeligt. Faktisk har jeg set ham vred adskillige gange. Karateklubben, som jeg er medlem af, tilhører en organisation, hvor Tosa Sensei er præsident. Som en følge heraf, forventes det at jeg ser ham en gang om året til den lokale turnering. Som en person der kender ham godt, vil jeg gerne benytte lejligheden til at forklare hans adfærd. Man må gi' ham, at han aldrig bliver vred uden grund. Der er altid en god grund når han bliver vred. Han er specielt streng hvad angår manerer. Han ser altid vred ud, fordi hans ansigt er naturligt strengt, men når han smiler, ser han derimod meget varm og venlig ud. Når du lærer ham bedre at kende, vil du finde ham humørfyldt og nem at snakke med. Hans initiativ: "Nippon Karate-do Genseiryu", blev grundlagt af Seiken Shukumine Sensei, som også grundlagde den nye kampform "Taido". Tosa Sensei overtog Genseiryu i 1962, som vel kan siges at være er en nyopstået stilart. Hvis man kigger på Genseiryu's 35-årige udvikling og historie, må man konkludere, at folkene har bibeholdt originaliteten, samtidig med at der udklækkes succesrige konkurrencedeltagere, som har opnået gode resultater i turneringer under Japan Karate Federation m.fl. Desuden har Tosa Sensei selv bidraget gevaldigt til udviklingen af de japanske karatekredse ved at varetage vigtige funktioner i Tokyo Metropolitan Karate-do Federation og Japan Karate-do Federation. Det er ganske vist, at det netop er hans personlighed, som er baggrunden for hans succes. Nogle mennesker føler sig ikke afslappet i hans nærhed, men et utroligt stort antal mennesker har stor tillid til ham, ligesom han altid står ved sit ord.

Livets Op- og Nedture[edit]

Tosa sensei blev født i Hiroshima i 1932. Hans far, som var politimand, 5. dan i Kendo og 3. dan i Judo, opdragede ham med streng disciplin. Om morgenen var han nødt til at sidde på gulvet på traditionel japansk vis og sige "God morgen" til sin far. Når han kom for sent hjem om aftenen, blev han bundet til et grantræ og slået med et sværd af bambus. Årsagen til at Tosa sensei er streng hvad opførsel og manerer angår skal formentlig findes i hans barndom. Der var en ting, han ikke kunne tolerere, selvom han altid var lydig, når han vidste, at han havde skylden: "Jeg kunne aldrig tilgive min far for at slå mig i ansigtet, uanset hvor slem jeg havde været. Jeg blev vred helt ind til hjertet". Da han var ung, var der engang en af hans overordnede, som slog ham i ansigtet under træningen hos Shukumine sensei. Selvom modstanderen var hans overordnede, slog Tosa sensei igen to eller tre gange. Han var overbevist om at, "Når jeg blev slået, måtte jeg give ham mindst to eller tre slag igen". Tosa sensei erkender, at hans karakter er ekstraordinær urokkelig (stædig). Hans far havde lært judo og kendo, og hans bror modtog undervisning i kendo, da Tosa Sensei selv startede til kendo. Han skulle dog snart opdage sin egen utilstrækkelighed. "Min far var 179 cm. og min bror var 181 cm, da han var elev på en junior high school under det tidligere skolesystem, hvilket betød, at han var ekstremt høj for hans alder dengang. Men jeg var meget lille (Tosa sensei er kun 168 cm høj), så når jeg blev ramt i hovedet under en kamp i kendo, ramte det bøjelige sværd mig helt om i nakken. "Jeg kunne ikke holde det ud", siger han. Han droppede derfor snart kendo og startede på judo. På grund af sin fars job var han nødt til at skifte skole fire gange. Han blev altid moppet på den nye skole, men han lagde sig i baghold, og med en træstav angreb han dem som havde moppet ham. Da hans nærmeste venner ved et uheld slog et vindue i stykker i klasselokalet, sagde han: "Jeg gjorde det", for at beskytte sine venner. Vennerne viste ham med tiden stor tillid og respekt. Selvom han var lille, var han boss for de andre børn. Tosa sensei levede på grund af faderens job i Shanghai fra grundskolens fjerde klasse til hans første år i junior high school. Han returnerede til Japan i april 1945. I august det samme år, blev atombomben kastet i Hiroshima imens han opholdt sig i sin tantes hjem. Han skrev om disse oplevelser i Genseiryu's 25 års jubilæumsbog "History of 25 years" som følger: "Det syn jeg har på livet nu, fik jeg uden tvivl dengang, idet jeg overlevede en situation, hvor jeg var på grænsen mellem liv og død". Han nævnte ikke konkret noget om sin atombombe oplevelse, men ud fra hans evige aktiviteter at dømme, formoder jeg, at han har gjort op med sig selv, at han vil leve livet fuldt ud uden kompromis og samtidig opnå så meget som muligt inden hans død. I 1947 tog han alene til Tokyo for at finde en måde, hvorpå han kunne forsørge sig selv. "Af en eller anden grund tog jeg til Tokyo blot for at komme væk hjemmefra. Jeg var iført min skoleuniform, så jeg formoder, at jeg vækkede opsigt. Da jeg gik rundt på markedet i undergrundsbanerne i Shinjuku, provokerede to småkriminelle med. Jeg vandt over dem ved brug af judo teknikker, men fire andre gutter dukkede op og bankede mig". Denne episode motiverede ham til senere at lære karate. Efter at have haft adskillige jobs, begyndte han at arbejde for et ekspresfirma, hvor han blev præsenteret for en mand, som trænede Shotokan-ryu Karate-do på Chuo University. Efter at have set manden træne karate i firmaets garage, overtalte Tosa sensei ham til at lære sig karate. Tosa sensei blev undervist af ham i ca. 1 år. Året efter startede Tosa sensei i det japanske Self Defence Force, hvilket dengang hed Safety Forces. Her lavede han hovedsageligt kontorarbejde. Han modtog hård træning i dagtimerne, og derefter modtog han undervisning på aftenskole. Senere dimitterede han fra College. Det forventedes dengang, at han i fremtiden skulle være et ledende medlem af Self Defence Force. Han mødte dengang en person, der viste ham vejen med hensyn til træning af karate. "Der var idrætsdag i SDF. I konkurrencen i højdespring sprang en mand over en stang, efter at han blot havde trådt to skridt tilbage. Han landede i en katte-stilling. Personen var Shukumine sensei, som dengang var officer i forsyningssektionen. Jeg mødte ham et par dage senere, og spurgte ham, om han trænede karate. Han svarede ikke, men trak mig om bag et depot, hvor han pludselig sprang over mit hoved, ligesom han gjorde i højdespringet. Idet jeg vendte mig om mod ham, udførte han nukite mod min strube. Jeg fik den samme følelse som en bondekarl der møder den kærlighedshungrende Ginza kvinde for første gang (latter). Jeg måtte simpelthen på stedet spørge ham, om han ikke ville undervise mig i karate". På den tid havde Shukumine sensei endnu ikke navngivet sin stil. Der var ikke nogen velorganiseret dojo, men kun en lille kreds af folk, som erkendte Shukumine sensei's utroligt talentfulde teknikker. Shukumie sensei og hans tilhængere skabte dengang Genseiryu's originale kataer. Det er vist unødvendigt at nævne, at Tosa sensei var en af dem! I 1958 stoppede han i Self Defence Force og startede i Chuo Production (et filmselskab) for at få opfyldt sin drøm om at blive filminstruktør. Han deltog i fremstillingen af filmen "Ningen no Joken", men selskabet blev opløst efter et år. "Jeg undrer mig over at det kommer bag på dig - jeg elskede litteratur så meget, at jeg havde læst hele litteratursamlingen, inden jeg fyldte ni år (latter). Jeg vandt engang prisen for: "Bedste historie" i et blad, og jeg vandt en pris i en konkurrence om filmmanuskripter". Efter opløsningen af Chuo Production begyndte Tosa sensei at arbejde for et filmproducerende firma i Tokyo kaldet Toei Film. Men kun personer med en førsteklasses universitetsgrad kunne blive filminstruktør dér. Han erkendte derfor sine begrænsninger og sagde op. Han begyndte at arbejde som chauffør i et firma som solgte måleinstrumenter til præcisionsmaskiner. Hans indstilling til arbejde blev værdsat så meget, at han blev overflyttet til forretningsafdelingen efter kun tre måneder. Han lærte om præcisionsmaskiner og samtale i engelsk ved selvstudier. Derefter blev han forfremmet til en post med ansvaret for oversøiske forretninger. Efter at være kommet tilbage til Japan tilbød firmaet ham arbejde i Osaka, hvorefter han besluttede sig for at sige op. Han siger: "Mens jeg arbejdede for adskillige firmaer, trænede jeg karate hver dag uden pause, og jeg forsøgte ihærdigt at udbrede Genseiryu, så da firmaet bød mig at rejse til Osaka, besluttede jeg mig uden tøven for ikke at rejse, men i stedet at koncentrere mig om undervisning og efterforskning af karate. I 1962 grundlagde Tosa sensei Nippon Karate-do Genseiryu Butokukai og inviterede Shurite Mester Hiroyasu Tamae, som var en god ven af Shukumine sensei, til at være præsident. Hiroyasu Tamae var præsident for forbundet fra 1962 til 1971. Tosa sensei arbejdede videre med udviklingen af Genseiryu og grundlagde i 1965 honbu dojo i Asaka, Saitama.

Tre-Dimensionel Karate[edit]

"Hvis man slår skrifttegnet GEN op i en førende japansk ordbog, finder man betydningen af tegnet beskrevet som følger: "Et andet navn for himmel, simpel og dybsindig logik, Lao-tzu og Zhuang-zhou filosofi". SEI står forklaret som: "Skæbne, regler, system, position og form". Deres mening er virkelig betydningsfuld, og det ultimative mål må derfor ligge i selverkendelsen som menneske. Ud fra dette synspunkt mente jeg, at Butokukai (BU betyder kriger, TOKU betyder moral), ville være et godt navn til forbundet", siger han. I netop det øjeblik gik Tosa sensei's liv, stilens navn, og tegnene for Butoku op i en højere enhed. Teknikkerne i Genseiryu Butokukai er i særdeleshed skabt af Seiken Shukumine sensei, som var en usammenlignelig karatemester. Forbundets karate og pensum blev sammensat af både Tosa sensei og Shukumine sensei. Genseiryu's kendetegn er synlige i de tredimensionelle bevægelser og ikke i bevægelser på en flade. "Shukumine sensei ønskede, at hans karate skulle bestå af tredimensionelle bevægelser, og ikke todimensionelle som i konventionel karate, og han ønskede at implementere psykologi i stilarten. Den "nye" karate er hans egen kreation", siger Tosa sensei .Ved at betragte Genseiryu's kataer, ses tydeligt de tredimensionelle principper, som Tosa sensei snakker om: "Efter at have konfronteret modstanderen, drejer man pludselige væk, samtidig med at man dykker ned til jorden og herfra udfører f.eks. ebi-geri, hvilket er et baglæns spark. Der er masser af slag- og sparketeknikker i Genseiryu. Du vil blive imponeret af Genseiryu's forskellige, uventede og velkontrollerede teknikker. Oveni Genseiryu's originale kata'er, er det også meningen, at eleverne skal lære en traditionel disciplin kata kaldet: "Gusukuma no Chinto", som Tosa sensei lærte fra den første præsident af forbundet, nemlig Mester Hiroyasu Tamae. Tosa sensei siger: "Teknikkerne, som blev skabt af Shukumine sensei, er ekstremt farlige. De vil med sikkerhed være et brud på reglerne i enhver officiel turnering, fordi vi fortsætter med at angribe modstanderen med flere slag, selv efter at han er overvundet. Så vi bruger vore teknikker på en sikker måde i konkurrencer. Vi underviser også begyndere i vore farlige teknikker med henblik på selvforsvar, såsom spark til skridtet, stød til øjnene og at træde på modstanderens vrist, når han holder fast med et greb bagfra. Jeg er af den opfattelse at det vil være meningsløst at træne teknikker, hvis de ikke kan bruges i kamp når det virkelig gælder. Jeg mener, at forholdet mellem Bu-jutsu og Budo (systematiserede kampformer) kan sammenlignes med forholdet mellem lille og stor. Jeg betragter Bu-jutsu, som den oprindelige kampform. Vi opdeler den og får således et noget større spektrum såsom sport, konkurrencer og måden hvorpå vi disciplinerer os selv, hvorefter vi betragter alle disse variationer som Budo". Tosa sensei sætter sin lid til almindelig fornuft, og han siger, at han aldrig ville gøre noget meningsløst, uanset konsekvenserne for ham selv. Genseiryu Butokukai er blevet dybt rodfæstet i Japans kampkunstkredse pga. filosofien bag stilartens, forbundets navn og Tosa sensei's personlighed.

Noter[edit]

  • Oprindeligt udgivet på www.genseiryu.dk 9. marts 2000, senere flyttet til Genseipedia.

Referencer[edit]

  1. "Gekkan Karate-do" nr. 10, oktober 1997.