Seiken Shukumine/da

Seiken Shukumine

Seiken Shukumine gennembryder 34 tegl med Shuto-uchi.

• Navn: Seiken Shukumine, (祝嶺正献, Shukumine Seiken).
• Født: 9. december 1925, Død 26. nov. 2001.
• Grundlagde Genseiryu i 1953 (forlod Genseiryu i 1962).
• Grundlagde Taido i 1962.
• Forfatter til bogen "Shin Karate-do Kyohan", udgivet 1964.

Seiken Shukumine (1925-2001) blev født d. 9. december 1925 på øen Okinawa i Japan. Gift med Kazuko Shukumine og far til tre børn (Yoriko Kudo, Ikuyo Saito). Seiken Shukumine døde d. 26. november 2001 kl. 06:50 lokal japansk tid som følge af flere års sygdom. Shukumine grundlagde officielt Genseiryu i 1953, men allerede i 1962 grundlagde Shukumine en helt ny kampkunst, som han navngav Taido. Samme år forlod Shukumine karate-verdenen og dedikerede sig fuldt ud til udvikling og udbredelse af Taido. Ansvaret for Genseiryu blev overgivet til Kunihiko Tosa der var Shukumines elev helt tilbage fra før Genseiryu officielt blev grundlagt.

Træningen Begynder

Seiken Shukumine blev født den 9. december 1925 i byen Nago-shi på den japanske ø Okinawa og døde d. 26. november 2001. I en alder af 8 år startede han sin træning under mesteren Anko Sadoyama, som han trænede under i de næste 4 år.

Da Shukumine blev 15 år, startede han sin træning under mesteren Soko Kishimoto [1862 - 1945], der formodes at have grundlagt Shurite i 1927. Man refererede til karate med angivelse af mesterens tilholdssted (træningssted). Således kunne man placere karate i tre byer på Okinawa såsom Naha, Tomari og Shuri. Man referede således til karate med navne som Naha-te, Tomari-te og Shuri-te.

Karate blev trænet tre forskellige steder, men udøverne betragtede ikke deres kunnen som stilarter. De betegnede udelukkende deres teknikker som værende tilhørende en bestemt del af Okinawa. De fleste mestrer underviste da også flittigt hinanden.

Da Shukumine startede sin træning under Kishimoto, var der allerede en anden person ved navn Higa Seitoku som trænede under Kishimoto. Higa Seitoku grundlagde senere Bugeikan, og både organisationen og han selv lever fortsat i bedste velgående på Okinawa. Higa Seitoku har intet med Genseiryu at gøre, ud over at Shukumine og Higa Seitoku i en årrække havde samme instruktør.

Da Shukumine første gang henvendte sig til Kishimoto for at få undervisning, sad mesteren blot og stirrede på ham fra den modsatte ende af lokalet. Pludselig og helt uden varsel greb Kishimoto en ildrager og kastede med al kraft et stykke trækul mod Shukumine som adræt undveg, hvorefter det flyvende trækul bragede ind i væggen bag ham. Kishimoto accepterede herefter Shukumine som sin elev, forudsat at Shukumine gav sit løfte til, at han ville bevare teknikkerne som en hemmelighed. Denne hemmelighed bevarede Shukumine i mange år fremover, men i 1952 begyndte han at undervise sin første elev: Kunihiko Tosa.

Soko Kishimoto døde i slutningen af 2.verdenskrig under "Slaget om Okinawa".

I 1949 demonstrerede Shukumine for første gang Karate-do for offentligheden i den japanske by Ito, og i oktober 1950 deltog Seiken Shukumine (Genseiryu), Ryusho Sakagami (Itosukai), Hidetaka Nishiyama (NKK), Yasuhiro Konishi (Ryobukai), H. Kenjo (Kenshukai), Izumikawa Kanki og Shikan Akamine (Gojuryu) i en karate opvisning som var arrangeret af Nippon TV (Japan TV). Shukumine's opvisning bestod bl.a. af kata Koshokun Dai, gennembrydning og hans specielle sparketeknik.

I 1953 begyndte Shukumine at undervise de Japanske forsvarsstyrker på Tachikawa militærbase, og Kunihiko Tosa som allerede havde trænet under Shukumine i 1 år hjalp til med undervisningen.

Shukumine har 3 børn - to døtre og en søn. Døtrene har trænet Taido, men træner desværre ikke længere. Den ældste datter opnåede 4.dan inden hun stoppede, men sønnen har aldrig trænet Taido, idet han i barndommen blev skadet i sit ene ben.

Undervisningen Begynder

I de japanske Selvforsvarsstyrker (militæret) mødte Shukumine i 1952, en mand som ønskede at lære karate af ham. Denne mand var Kunihiko Tosa som dermed blev Shukumine's første elev. Kunihiko Tosa blev efterfølgende gjort ansvarlig for organiseringen af Genseiryu, og Kunihiko Tosa hjalp således Shukumine i sit arbejde med udviklingen og undervisningen i Karate-do.

Efter at have undervist Kunihiko Tosa i ca. et år, gav Shukumine i 1953 sin organisation navnet Genseiryu, hvorefter populariteten voksede. Kunihiko Tosa åbnede i 1953 i Oizumi (Tokyo) den første egentlige klub (udenfor Selvforsvarsstyrkernes baser) i samarbejde med Shukumine. I de efterfølgende år åbnede flere klubber over hele Japan - hovedsageligt på universiteter og "gymnasier" såsom: Saitama Universitet, Chiba Universitet, Gunma Universitet, Tokyo Tandlæge Højskole, Fukushima Medicinske Højskole og Nisho Højskole. Således spredte Genseiryu sig hurtigt fra Kanto-området og videre ud over resten af Japan.

Karate-do Udvikles Yderligere

Seiken Shukumine udviklede konstant karate-do og gjorde dagligt store fremskridt. Shukumine udviklede principperne med tanke på tre dimensioner. Han navngav grundprincipperne som følgende:

• SEN (Hvirvelvind) - Rotation om en lodret akse.
• UN (Bølger) - Udnyttelse af tyngdekraften i en nedadrettet bevægelse.
• HEN (Skyer) - Udnyttelse af tyngdekraften (vippeprincippet) ved at lade overkroppen falde ned, således at underkroppen slynges opad og fremad.
• NEN (Strømhvirvel) - Rotation af kropsaksen i et vandret plan.
• TEN (Lyn) - Bevægelse af kroppen i form af periferien af et hjul eller en cirkel.

Disse grundprincipper blev grundlaget for Shukumine's videre udvikling af karate-do. Nogen af grundprincipperne færdigudviklede han i årene efter 2.verdenskrig, men den endelige udvikling sluttede først i 1962 med etableringen af Taido.

På Selvforsvarsstyrkernes base (Japans militær) blev Shukumine i 1952 mødt af en ung og håbefuld karate entusiast ved navn Kunihiko Tosa, som havde set Shukumine træne. Kunihiko Tosa ønskede at Shukumine skulle undervise ham, og Kunihiko Tosa blev således Shukumine's første elev. Kunihiko Tosa fortæller, at Shukumine dengang endnu ikke havde en organisation, men at Shukumine først i det efterfølgende år 1953 døbte den Genseiryu.

Genseiryu blev hurtigt populær og spredte sig med stor hast ud over Japan, hvor klubber åbnede på adskillige universiteter og forskellige højskoler i og omkring Kanto området, og spredtes herfra ligeså hurtigt ud over resten af Japan.

Shin Karate-do Kyohan

I 1964 udgav Shukumine sin bog: Shin Karate-do Kyohan, på trods af, at han i 1962 forlod Karate-do til fordel for sin nye kampkunst Taido. Shukumine navngav bogen som Karate-do og altså hverken som Taido eller Genseiryu.

Mange mener, at Shukumine udgav bogen, fordi han måtte erkende, at ikke alle hans tidligere elever ønskede at træne Taido, men derimod fortsatte med at træne Karate-do. Mange mener således, at Shukumine i erkendelse heraf ønskede at bidrage med en form for opslagsværk - en hjælp - for de elever som stadig ønskede at træne Karate-do. Dette er Shukumine's første bog, og mange har igennem årene hævdet, at bogen var et forsinket bidrag til dem som førte Genseiryu organisationen videre. Problemet med denne påstand og selve bogens indhold er dog, at Shukumine ikke så meget som én eneste gang benytter sig af navnet Genseiryu. Shukumine refererer i bogen således ikke til Genseiryu men til Ko-ryu. Der er også dem som mener, at Shukumine måske i en årrække arbejdede hårdt på sin bog, men da han i 1962 skiftede til Taido var arbejdet mere eller mindre spildt. For at få lidt "løn" for sit arbejde valgte han måske på denne baggrund at udgive bogen ved at samle de ting, som han allerede havde færdiggjort. Denne teori kan således i nogen grad underbygges af, at bogen rent faktisk er en grundbog.

I bogen er der billeder af følgende kata'er:

• Kusanku, Koshokun (dai)
• Bassai, Shukumine no Bassai (dai)
• Naihanchi, Naifuanchi
• Sansai
• Jin-i
• Chi-i
• Ten-i

Desværre er der ikke billeder af flere kata'er, men dem som der nu engang er billeder af, er næsten 100 % identiske med de kata'er som trænes under Nippon Karate-do Genseiryu Butokukai (Genseiryu Karate-do International Federation). Dog skal det lige tilføjes at Jin-i no Kata, Chi-i no Kata og Ten-i no Kata er blevet slettet for mange år siden og samlet i kata Sansai. De to skrifttegn som Sansai består af, betyder netop: "Tre Genier" - nemlig betegnende de tre kata'er som Sansai består af.

Forklaringen på de enkelte forskelle i kata'erne i henholdsvis Shukumine's og Kunihiko Tosa's bøger skal findes i forbindelse med etableringen af Japan Karate-do Federation, som ønskede et fælles fundament og en grundlæggende standard imellem de forskellige karate-organisationer. Denne problemstilling drøftede Kunihiko Tosa med Shukumine, som derefter ændrede nogle få dele i enkelte kata'er. Shukumine forstod med andre ord vigtigheden af at være en del af et forbund, hvor klubberne i fællesskab kunne deltage i en sund udvikling - også i fremtiden.

Shukumine foretog personligt disse få ændringer, ligesom han havde gjort så mange gange tidligere under sin udvikling af Karate-do efter 2.verdenskrig, i fuld overensstemmelse med de grundlæggende principper. Det faktum at Kunihiko Tosa på ingen måde havde nogen indflydelse på ændringerne, understøttes af Shukumine's forord samt anbefaling af Kunihiko Tosa's bog: "Genseiryu Karate-do Kyohan 2 - Avancerede Kata". Shukumine's forord kan læses her!

I årene 1983/1984 bistod Shukumine som teknisk rådgiver, da Kunihiko Tosa arbejdede på sin bog: "Genseiryu Karate-do Kyohan 2 - Avancerede Kata", der indeholder billeder og beskrivelser af kata'erne ovenfor (dog ikke Chi-i no Kata, Jin-i no Kata og Ten-i no Kata, da disse blev slettet og samlet i Sansai). Kunihiko Tosa's bog er den første og eneste bog om de officielt standardiserede kata'er, idet den er den første og eneste bog som benytter navnet Genseiryu i sin tekst og overskrift.

Shukumine's bog er udgået, og kan i dag ikke købes i butikkerne, men Kunihiko Tosa's bog kan købes her på web stedet under menupunktet bøger.

Forlod Genseiryu Til Fordel For Taido

Shukumine udviklede konstant Karate-Do, hvilket resulterede i, at han bevægede sig længere og længere væk fra egentlig karate. Det endte derfor med, at Seiken Shukumine i 1962 valgte at ændre navnet til Taido - en ny kampkunst, som ikke må forveksles med Karate - og han gjorde dermed endegyldigt op med Karate-verdenen, som han efterfølgende forlod til fordel for Taido.

Seiken Shukumine grundlagde den 23. januar 1965 Japan Taido Association og Taido Hon'in, hvorefter Taido stødt og roligt spredte sig til resten af verden.

Shukumine ønskede dengang, at hans tidligere elever skulle følge ham i Taido, men enkelte elever ønskede dog ikke dette, og fortsatte i stedet med at træne Genseiryu. Shukumine stoppede herefter enhver støtte til og undervisning i egentlig Karate-do, idet han herefter udelukkende koncentrerede sig om Taido.

Kunihiko Tosa fortsatte viljefast træningen og undervisningen i Karate-do, og blev således i 1962 Genseiryu's officielle arvtager.

Noter

• Oprindeligt udgivet på www.genseiryu.dk 16. februar 2002, senere flyttet til Genseipedia.