Shodan/da

From Genseipedia
Jump to: navigation, search
Languages English • dansk

Shodan (初段, Shodan), kan direkte oversættes til "begynderniveau", f.eks. Heian Shodan (navnet på den første kata i "Heian" serien). Kan også sådan lidt mere løst oversat betyde sort bælte af 1. grad (første grad), hvilket er den mest gængse og mest benyttede oversættelse, selvom den ikke er helt korrekt. Bruges som betegnelse for en udøver, der har opnået det første sorte bælte. I denne sammenhæng (bælter og grader), betyder det direkte oversat: Begynderniveau. Sho betyder faktisk ikke (som det er misforstået af næsten alle som dyrker Karate) "nr. 1" eller "første". Det betyder faktisk ordret "begynder". Det japanske skrifttegn for Sho er det samme skrifttegn der benyttes i ordet Hajime, som betyder "begynd".

Da Karate i sin tid for første gang blev introduceret til den brede japanske befolkning igennem det aktuelle skolevæsen, var der ikke noget der hed grader. Det kom først senere. Karate adopterede det gradsystem der på daværende tidspunkt blev opfundet af Jigoro Kano, grundlæggeren af Judo. Dengang bestod gradsystemet kun af sorte bælter. Ingen andre farver blev benyttet. Den første graduering man således kunne bestå var sort bælte. Man startede som i dag med at bære hvidt bælte (ingen grad) og så blev man senere som den første grad i systemet tildelt sort bælte, altså 1.dan. Deraf navnet Shodan, der betyder første grad eller mere korrekt begynder grad. Det illustrerede dengang, at man med 1.dan (første sorte bælte) var en begynder.

De resterende farver der i dag benyttes i karate som indikation på den pågældendes grad blev først indført meget senere. Alle stilarter og deres tilhørende hovedorganisationer har hver deres eget farvesystem. Især klubber som ikke har noget decideret tilhørsforhold, altså klubber der ikke er medlem af nogen officiel organisation indenfor deres respektiver stilarter, benytter ofte et meget forskelligt, særskilt eller rettere "kopieret" eller selv-opfundet farve-/bæltesystem. Derfor kan man ofte se, at Genseiryus officielle bælte(farve)system er forskelligt fra mange af de klubber der i Danmark såvel som resten af Europa ellers hævder at træne og have tilhørsforhold til Genseiryu. Det officielle bælte(farve)system for Genseiryu verden over, er det der benyttes af Genseiryu Karate-do International Federation. Man kan således populært sagt sige, at følger en klub ikke dette internationalt anerkendte og officielle system for grader, bælter og farver, så er de nok 100% sikkert en autonom klub, der både opfinder deres egne grader, uden autorisation graduerer dem selv og deres medlemmer, opfinder deres egne bæltefarver, deres stilart og i det hele taget ikke er anerkendt eller uddannet i Genseiryu. Sådanne klubber udnytter blot Genseiryus navn til at fremme sig selv og deres lyssky forehavender, selvom de egentlig aldrig er anerkendt som hverken instruktører, gradueringsberettigede eller på anden vis i Genseiryu. Sådanne klubber kaldes på japansk under en fælles betegnelse for Nisenmono Dojo eller på dansk "falske klubber".

Se også[edit]